Den livsstørrelse by-blog: At leve livet beboeligt i Barcelona

Jeg har indlejret mig selv og mine to børn i Gracia, i Barcelona, i et par uger. Vi lever lokalt i dette tætbefolkede kvarter og nyder hvert minut af det. Det er virkelig et fantastisk eksempel på et beboeligt kvarter, med prioritet for fodgængere og cyklister, 30 km/h zoner og hele den middelhavsagtige stemning. Første punkt på dagsordenen var at få nogle cykler, og mine gode venner fra Bike Gracia (tidligere BikeTech) har stillet en Bakfiets ladcykel til vores rådighed til daglige ture til stranden - oh, og indkøbsture og besøg hos venner.

Det er omkring 5 km til de strande, vi foretrækker, og stort set hele ruten har cykelstier eller cykelbaner. De første par dage delte børnene - og strandudstyret - ladkassen. Selv at cykle tilbage til Gracia op ad bakken var ret lige til med den dyrebare last. Det blev lidt lettere, da vi fik Felix sin egen cykel. Han er trods alt en niårig dansker, så han er veløvet i at cykle i byer.

Jeg tweeted det i går, men kravet for en beboelig by nummer 1 er virkelig at kunne cykle rundt i byen med min niårige på sikre, adskilte infrastrukturer.

Indtil videre har vi kun cyklet frem og tilbage til stranden hver dag, men vi har andre destinationer på programmet. Og vi får brug for en pause fra stranden - det er sgu hårdt arbejde at body-surfe, bygge sandslotte, spille strandtennis og fodbold osv.

Ønsker jeg kunne tage en lur på vej hjem, som Lulu-Sophia gjorde i går. Men mine børn er vant til at sove i ladcykler:

Jeg har kørt på en Bullitt i flere byer - herunder New York og Tokyo - og de blikke, du får fra forbipasserende, er altid fantastiske. Selvom Barcelona virkelig er en cykelvenlig by, og synet af en mor eller far med to børn på en cykel er noget, du ser hele tiden, får Bakfiets stadig øjne til at vige. Folk vinker til os, smiler til os, overalt i byen. Konstant. Lulu-Sophia synes, det er mærkeligt, men vi arbejder på at få hende til at vinke tilbage.

Læs mere