Ved en tilfældighed er jeg i Barcelona, da denne undersøgelse kom i nyhederne. Den viser de sundhedsmæssige fordele ved et (velplanlagt, uden hjelmlov) bike share-program. Barcelona Bicing-programmet tilskrives at redde 12,46 liv hvert år siden lanceringen og reducere CO2-udledningen.
Resultater I forhold til bilister viste undersøgelsen, at antallet af årlige dødsfald blandt Barcelona-beboere, der bruger Bicing (n=181.982), ændrede sig med 0,03 dødsfald som følge af trafikulykker og 0,13 dødsfald som følge af luftforurening. Som følge af fysisk aktivitet blev 12,46 dødsfald undgået (fordel:risk-forhold 77). Det årlige antal undgåede dødsfald var 12,28. Som følge af ture med Bicing blev årlige CO2-udledninger reduceret med anslåede 9.062.344 kg.
Konklusioner Offentlige delecykel-initiativer som Bicing i Barcelona har større sundhedsfordele end helbredsrisici og reducerer CO2-udledninger.
Det er også vigtigt at overveje, at et bike share-system opmuntrer til brug af private cykler. Det hjælper med at genoprette cyklen i bybilledet. For eksempel er 2 millioner private cykler blevet købt i Paris, siden byen lancerede sit delecykel-program, Vélib’. Derfor viser kommentaren fra Simon Birkett, grundlægger og direktør for Clean Air in London, i Guardian-artiklen om undersøgelsen den sædvanlige mangel på vision, når det kommer til Cykelkultur 2.0. Et delecykel-program vil ikke redde en by, men det er et af de vigtigste værktøjer på vejen mod dette mål og er alle pengene værd.
Her i Barcelona ser man mange Bicing i aktion, men der er endnu flere private cykler på gaderne og cykelstierne.
