
Jeg har altid elsket dette billede, jeg tog i Paris for nogle år siden. Afhængigt af hvor du kommer fra vil du danne en konklusion om, hvad der sker, når du ser på det. Mange vil antage, at det er en aggressiv konfrontation mellem en bilist og en cyklist. Jeg cyklede bagved kvinden på den fælles busbane/cykelsti, da passageren i bilen sagde noget. Jeg var for langt væk til at høre hvad. Kvinden sprang over bumpet og stoppede. Jeg nærmede mig nu og tog billedet. Jeg bremsede ned, da jeg passerede, for at høre hvad der blev sagt. Kvinden gestikulerede og sagde “Jeg ved det ikke! Jeg har ikke en bil og jeg er fra det 5.!” Latter fra begge parter fulgte. “Det 5.” betyder 5. arrondissement (distrikt), som er syd for floden, hvor dette billede blev taget. Hun blev bare bedt om vejvisning. Det var alt sammen meget venligt.
Et af de største øjeblikke, jeg har oplevet siden jeg begyndte at rejse med Copenhagenize og Cycle Chic, var i New York. Ikke direkte interaktion som sådan, men stadig mindeværdig. Jeg var lige kommet fra en bro fra Brooklyn og var på vej op ad byen. Ventede ved det røde lys, som normale mennesker gør. Jeg kørte på en sort Bullitt og var iført normale tøj og havde et kamera hængende bag på mig. Jeg sad op og ventede på lyset. Jeg kiggede mig omkring og mødte øjnene af en ældre kvinde af latinamerikansk oprindelse i en stor SUV. Hun stirrede på mig. Jeg kiggede tilbage. Så nikkede hun bare. En gang. Et nik der sagde “respekt” eller “godt gået”. Jeg smilede tilbage til hende. Lyset skiftede, og vi skiltes ad. Jeg tvivler på, at hun cykler rundt i byen i dag, men måske var jeg hendes første observation af en Borgercyklist, der ventede ved det røde lys og på en cool cykel. Jeg vil aldrig glemme det øjeblik.
Dette er en situation, man ser overalt, hvor Borgercyklister får plads til at trives og vokse. En bilist eller passager ser ikke nogen underlig subkultur, de ser bare en medborger på en anden form for transport. En der er tilgængelig og nem at føre samtale med. En medmenneskelig person på deres egen beskyttede vej eller sti, men stadig antropologisk en integreret del af byen.