Klik for en større version.Jeg har for nylig forsket stille og roligt i støj. Der var en artikel tilbage i november i en dansk avis om den negative effekt, trafikstøj har på befolkningen. En god og informativ artikel, der påpeger, at 800.000 danskere udsættes for skadelige niveauer af trafikforurening i form af støj alene. Det svarer til cirka 15% af befolkningen. Artiklen drejer sig om, hvor lidt der bliver gjort i danske byer for at reducere trafikstøj. Den nuværende regering afsatte 400 millioner kroner til støjreduktion i 2009, men regeringen håndterer kun de nationale veje. De har brugt penge på at reducere støj på motorvejene, men det er kommunerne, der styrer bygaderne - hvor de fleste mennesker bor, faktisk 90% af dem - og her bliver der gjort meget lidt. Chokerende nok.
Det overraskede mig ikke rigtig, at artiklen ikke nævnte noget om hastighedsnedsættelse. Det handlede kun om vinduer. Klassisk ‘ignorering af tyrefægtningen’ tale endnu en gang. Faktisk er investering i nye lydabsorberende vinduer en effektiv måde at skære trafikstøjen væk. Det kan resultere i en reduktion på 12-15 dB. Ejendomspriserne stiger endda, hvis vinduerne reducerer støjen.
Men handler det hele kun om vinduer, tænkte jeg?Først og fremmest, hvad er der galt med trafikstøj? Der er foretaget undersøgelser i Danmark, der viser, at trafik dræber 10 gange så mange mennesker som trafikulykkerne. Bilermissioner og støjforurening dræber 4000 danskere om året, og selvom de fleste dør som følge af emissionerne, spiller støjen også en rolle. Mellem 200-500 mennesker dør for tidligt af hjertesygdomme og forhøjet blodtryk på grund af trafikstøj.
En fyldig europæisk undersøgelse kaldet Silence, udarbejdet af Den Europæiske Union, konstaterer følgende:
“Forskning viser, at støj kan dræbe, da det øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjerteanfald (3% af hjerteanfaldene i Tyskland skyldes vejtrafikstøj). Støj forstyrrer søvn og har stor indvirkning på menneskers livskvalitet. Udover de sundhedsmæssige og sociale omkostninger har støj også økonomiske konsekvenser i form af reduceret boligværdi og skatter, da det er en væsentlig årsag til, at folk flytter ud af byerne til forstæderne.”
Ifølge Verdenssundhedsorganisationens Retningslinjer for Støj i Samfundet bor omkring halvdelen af EU-borgerne (EU 15) i områder, der ikke sikrer akustisk komfort for beboerne: 40% af befolkningen udsættes for vejtrafikstøj med en ækvivalent lydtryksniveau, der overstiger 55 dB i løbet af dagen, og 20% til niveauer, der overstiger 65 dB. Om natten er der mere end 30% der udsættes for lydniveauer, der forstyrrer søvn (overstiger 55 dB).
Hvis du ser på infografikken, vi har lavet øverst, kan du sammenligne decibel-niveauerne for forskellige daglige støj. De danske støjgrænser er også angivet, og det, der er slående, er, at støjen, som biler og lastbiler laver, når de passerer forbi (mens de taler i mobiltelefonen eller roder med radioen) på 10 meter, er højere end støjgrænserne for vejstøj i boligområder. Der er et problem der. Københavns Kommune har et mål om, at alle dens borgere kan sove fredeligt og uden trafikstøj i 2015. Ifølge alle oplysninger er kommunen langt bagud, og det er ikke sandsynligt, at de når målet. Så hvordan kan man løse det? Og jeg mener ikke bare at ignorere problemet og foreslå, at alle bare får nye vinduer.En mulighed er at lægge støjdæmpende asfalt på vejene. Frederiksberg Kommune, hvor jeg bor, er i gang med at gøre dette. Selvom det virker som en enorm investering for en reduktion på kun 1-2 dB.
Særligt når jeg begyndte at se på fordelene ved at nedsætte hastighedsgrænserne. Med over 70 byer i Europa, der har indført 30 km/t zoner, er der nu veldokumenterede statistikker, der viser, at 30 km/t hastighedsgrænser redder liv. Men hvad med støj? Det viser sig faktisk, at sænkning af hastighedsgrænser har en positiv effekt på støjforurening. Blandt andre kilder har Nordic Road and Transport Research informeret mig om, at:
“Ved at reducere den faktiske hastighed med 10 km/t kan støjniveauet reduceres med ca. 2-3 dB.”
Men der er altid et aber dabei.
“At reducere hastighedsgrænserne alene er ikke nok, da overholdelsen fra føreren ofte er lav. Derfor er forskellige typer trafikhåndhævelse nødvendige. Den politiske accept af denne foranstaltning er ofte lav.”
Men!…
“Fordelen ved denne foranstaltning er, at den er effektiv fra den første dag den implementeres, og billig i forhold til andre foranstaltninger.”
For at få flere detaljer sendte jeg en e-mail til Kåre Press-Kristensen, civilingeniør i miljøteknik, Ph.D. og konsulent for Danmarks Tekniske Universitet. Jeg spurgte ham, om det at sænke hastigheden havde en væsentlig effekt på støjreduktion. Han svarede: “Ja - det har stor effekt på at reducere støj. Hvor stor effekten er, afhænger af hastighedsgrænsen før sænkningen. Normalt sænkes hastighedsgrænsen kun med 10 km/t ad gangen, og følgende gælder: 70 km/t –> 60 km/t støjreduktion på 1,8 dB 60 km/t –> 50 km/t støjreduktion på 2,1 dB 50 km/t –> 40 km/t støjreduktion på 1,3 dB 40 km/t –> 30 km/t støjreduktion på ca. 0 dB. Som du kan se er der ingen lineær sammenhæng, og 40 til 30 km/t giver ingen reelt resultat. Men: 60 km/t –> 30 km/t reducerer det med 2,1 + 1,3 + 0 = 3,4 dB - hvilket er en lidt mere end en halvering af støjen. På den anden side er der ikke mange strækninger, hvor dette vil ske.”
Det ovenstående forudsætter også, at bilisterne overholder de nye hastighedsgrænser. Når hastighedsgrænsen i København sænkes fra 60 km/t til 50 km/t, forventes det kun, at bilernes hastighed reduceres med 4 km/t."
Utrolig billigt i forhold til at lægge nyt asfalt på byens gader. OG du får endnu større reduktion i støjniveauer til en brøkdel af omkostningerne. Selvom hvis en by alligevel skal lægge ny asfalt, hvorfor så ikke slå to fluer med ét smæk og sænke hastighedsbegrænsningen samtidig? 10 eller 20 km/t mindre. Fra 50 km/t til 30 km/t. Hvad et fantastisk, omkostningseffektivt resultat. Godt for støjforurening. Godt for at redde liv i trafikken og reducere skader. Godt godt godt. Bare tilføj nogle ekstra ressourcer til at håndhæve hastighedsbegrænsningerne, og så er du der.
Forbløffende nok registrerer lavere hastighedsgrænser næsten ikke på den politiske dagsorden i dette bilcentrerede land. Der var lidt snak om 40 km/t zoner for et stykke tid siden, men det ser ud til at have forsvundet. Politiet kontrollerer hastighedsgrænserne i Danmark, og de er ikke villige til at imødekomme tanken om at sænke dem, som vi har fremhævet her. Og uden politikere, der er villige til at presse på for dem, er ideen dømt til at mislykkes.
Faktisk hævede den nuværende højreorienterede regering for blot i går hastighedsgrænsen på 10 strækninger af motorveje i landet fra 80 km/t til 90 km/t. Det er aldeles forbløffende.
En anden undersøgelse kaldet “Reducing speed limits on highways: Dutch experiences and impact on air pollution, noise-level, traffic safety and traffic flow” konkluderer, at trafikforurening fra emissioner også kan reduceres ved lavere hastighedsgrænser.
Så… vi har et værktøj - en trafiksikkerhedsschweizerkniv - til:
- at reducere skader og dødsfald blandt fodgængere og cyklister
- at berolige trafikken i kvarterer
- at reducere trafikstøjforurening og redde liv
- at reducere trafikemissioner og redde liv
- at fremme cykeltrafik og brugen af offentlig transport
Alt hvad der kræves er at ændre tallene på nogle skilte fra 50 til 40 eller 30. Det er det. Ændre skiltene. Gør vi det i København eller Frederiksberg eller Danmark? Nej.
Lige et ekstra pift: På denne hjemmeside lærte jeg, at vi er endnu længere bagud med hensyn til hastighedsgrænser: I EU anvender kun Frankrig lavere generelle hastighedsbegrænsninger ved dårligt vejr. Ved regn eller sne ændres hastighedsgrænsen på motorveje fra 130 km/t til 110 km/t og på landeveje fra 90 km/t til 80 km/t. I tilfælde af tåge (sigtbarhed mindre end 50 meter) er hastighedsbegrænsningen på alle typer veje 50 km/t. Både Finland og Sverige har forskellige generelle hastighedsgrænser om vinteren. I Finland ændrer hastighedsgrænsen på motorveje sig fra 120 km/t til 100 km/t og på hovedlandeveje fra 100 km/t til 80 km/t. På samme måde ændrer Sverige hastighedsgrænserne henholdsvis fra 110 km/t til 90 km/t og fra 90 km/t til 70 km/t. I Frankrig er det almindeligt at nedsætte den generelle hastighedsgrænse midlertidigt med 20 eller 30 km/t, normalt i tilfælde af høje temperaturer, med det formål at reducere luftforurening og smog.
Politikens artikel: “Bilstøj buldrer ind gennem vinduet” af Anders Haubart Madsen - 25.11.2010
.
