Jeg har hjulpet John Pucher fra Rutgers University med nogle statistikker til en ny bog, han skriver. Vi undersøgte cykelparkering i Danmark. Jeg fandt tallene interessante. Infografikken ovenfor viser (forhåbentlig) tallene. Det er det samlede antal parkeringspladser ved 297 danske togstationer og antallet af pladser reserveret til cykler og biler, herunder belægningsgraden af disse pladser. Det gælder for det nationale jernbanenet og S-togsnetværket i Storkøbenhavn. Jeg har kombineret tallene fra begge netværk i statistikken. Der er mange togstationer, der har en belægningsgrad på over 100%. En by som Lystrup har f.eks. en cykelstativbelægningsgrad på 283%; 250% i Mørke, 147% i Odense, 208% i Svendborg, 121% på Københavns Hovedbanegård. Landets travleste togstation - med S-tog, metro og regionaltog - er Nørreport med 102.189 passagerer om dagen (53.004 ankomster/49.185 afgange). Den har 996 cykelparkeringspladser (den skal renoveres og vil få flere) og en belægningsgrad på 97%. Der er ingen bilparkering ved stationen, og det er der heller ikke ved landets endestation, Københavns Hovedbanegård. Til sammenligning fortæller John Pucher mig, at der er 38.280 cykelparkeringspladser ved tog- og busstationer i USA. John var på udkig efter statistikker ikke kun for almindelige parkeringspladser, men også for cykelbure, cykelbokse og cykelstationer (bemandet parkering). Vi har ikke cykelbokse i Danmark, men der er 82 cykelbure på forskellige stationer, hvor du kan låse din cykel inde i et sikkert “bur”. Der er kun én eller to cykelstationer i landet, herunder en på Hovedbanegården. Ideen har simpelthen ikke fået fodfæste her. Jeg kan ikke se mig selv bruge en. Jeg vil have hurtig adgang til min cykel, men det er bare mig.
Jeg glæder mig til John’s næste udgivelse. Indtil da har han og Ralph Buehler opdateret deres oversigtsartikel med titlen “Walking and Cycling for Healthy Cities,” Built Environment, Vol. 36, No. 5, December 2010, pp. 391-414. Den åbner som en pdf.
Her er resuméet:Gåture og cykling er de sundeste måder at komme rundt i vores byer på og giver værdifuld fysisk aktivitet til folk dagligt. Disse former for aktiv transport genererer også indirekte folkesundhedsmæssige fordele ved at reducere brugen af biler og dermed mindske luft-, vand- og støjforurening samt det generelle sikkerhedsniveau i trafikken. Denne artikel giver et bredt overblik over, hvilken rolle gåture og cykling kan spille for at gøre vores byer sundere. Først sammenfatter vi den videnskabelige dokumentation for sundhedsfordelene ved gåture og cykling. Dernæst undersøger vi variationerne i gang- og cyklingsniveauer i Europa, Nordamerika og Australien. Derefter ser vi på det afgørende spørgsmål om trafiksikkerhed. Til sidst beskriver vi en række regeringspolitikker, der er nødvendige for at fremme mere gang og cykling: sikre og bekvemme infrastrukturer såsom fortov, fodgængerfelt, cykelstier og -baner samt krydsning af veje; trafikdæmpning af boligområder; integration med offentlig transport; landbrugsretlige politikker, der fremmer kompakte, blandede udviklinger; menneskevenlig byplanlægning; forbedret trafikundervisning; streng håndhævelse af trafikregler; og begrænsning af motorfartøjers hastighedsgrænser.
Kilde til infografik: Danske Transportministerium
