En af de ekstra-curricular begivenheder ved sidste uges Velo-City 2010 konference var en 'Cykel Parade' gennem hovedstadens gader. Der deltog omkring 1500 deltagere, de fleste af dem delegater fra hele verden på konferencen.
Det er svært at sælge ideen om en cykel parade til københavnere. Meget få ville dukke op til en støvsuger begivenhed. Ikke desto mindre var det en dejlig tur i det lyse solskin - dog i en utroligt langsomt tempo sammenlignet med ture, jeg har været på i Japan, Budapest, San Francisco eller endda La Rochelle.
Jeg har masser af billeder at uploade men ovenfor er en smagsprøve fra Clarence fra Streetfilms, der havde det sjovt i København under konferencen.
Der var masser af musik og samtaler med gode venner. Denne cykeltur er ret fremmed i København. Under aktivismen i 1970'erne og 1980'erne var der massive ture af borgere, der krævede sikre infrastrukturer, men det er der gået lang tid siden.Jeg glædede mig til at se, hvordan københavnere ville reagere på en stor, langsom gruppe af mennesker på cykler, der blokerede trafikken sent på eftermiddagen.Der var folk, der stoppede op for at se på spektaklet, men de fleste af dem var til fods eller stod ud af vinduerne. De smilede, som regel.Hvis man kiggede på trafikken - både cykler og motorkøretøjer - var det en anden historie. Mange deltagere lagde mærke til, hvordan folk blev sure over at have gaderne blokeret. Biler dyttede og sure ansigter stirrede ud fra indersiden af vinduerne.Sel selv to-hjulede trafikanter var irriterede over forhindringen. Det nåede til et punkt, hvor flere af os kørte forbi og advarede dem om, at det kunne tage 10-15 minutter, før paraden passerede. Denne information blev som regel mødt med en 'tsk' eller et mumlet bandeord, når de vendte deres cykler om for at lede efter alternative ruter.Jeg nød turen, men det er klart, at det at blokere gaderne med en cykel parade ikke tiltalte dem, der forsøgte at komme et andet sted hen. En interessant antropologisk observation fra den almindelige cykelkultur.
