Her er en tegning, der fulgte med en artikel i Sydney Morning Herald:
Det er en interessant vinkel i artiklen. Mr. Rubbo har taget fat i kørestillingen på cyklen for at differentiere, hvad jeg kalder Borgercyklister fra sportsentusiaster. Faktisk er hans blog navngivet Sit-Up Cycle.
I enhver by på planeten, hvor cykling er almindeligt transportmiddel, ligner flertallet af de personer, du ser, fyren til højre og på cykler som den. Høje byer, flade byer, kolde byer, varme byer, etablerede cykelvenlige byer og udviklingsvenlige cykelbyer. At bruge denne cykeldesignsvinkel er nyt. Det er trods alt den mest populære cykeldesign på planeten. Skal vi gætte 10 til 1? Det har fungeret i mere end et århundrede i hvert land og på enhver form for terræn. Sportsbikeproducenterne har haft frie hænder inden for markedsføring i et par årtier i mange lande. De har måske fået nogle mennesker til at melde sig ind i cykelklubber, begynde at cykle rekreativt i weekenden og måske endda inspirere nogle cykelsportsstjerner, som vi elsker at se i Le Tour eller Giro d’Italia. Det er fantastisk, men ikke mainstream. Det genetablerer næppe cyklen og gør den til transportmidlet i store mængder.Så hvorfor fokusere på cykeldesign for at sælge bycykling til masserne? Opretstående cykler kan virke eksotiske for mange i lande som Australien nu, men de plejede at være en hovedattraktion på bylandskabet. Måske er det tid til at give de ‘andre’ cykelmærker en chance. Batavus, Velorbis, Pashley og andre. Lad en helt ny demografisk opdage, at de ikke behøver at investere i cykler af stort set rumalderen og alt udstyret. Fortæl dem, “Um… du behøver faktisk ikke se ud som en ‘cyklist’ for at cykle…” Og pssst… det er mere sikkert at sidde opretstående…
De kunne ikke gøre det værre med at sælge cykling end årtiers sportsbranding. Jeg vil vædde på, at de vil nå meget længere, meget hurtigere. Resultaterne vil være brillante for samfundet. Sportsindustrien vil selvfølgelig ikke give op uden kamp, men lidt konkurrence har aldrig skadet. Vi taler immervæk om en ‘anden cykelkultur’, ikke en erstatning for cykelkultur.Skønt det ser ud til, at der er en hård kamp ifølge mange af kommentarerne under artiklen. Men igen, det er byen, der hader cykler…
