Efter mit seneste besøg i Mexico City sidder jeg tilbage med et væld af indtryk fra alle de forskellige begivenheder.Jeg vil begynde at blogge om dem, men imens jeg sidder her og undrer mig over, hvor jeg skal starte, er der én ting, der bliver ved med at banke sig vej til forgrunden af min bevidsthed.Glæden.Velværen ved at cykle.Hver søndag bliver den enorme boulevard Reforma i hjertet af byen spærret for biler indtil kl. 14.00.Byens borgere tager turen til Reforma for at…tage ud at cykle.
Jeg har været på cykelture i mange byer de sidste par år, men af en eller anden grund var oplevelsen i Mexico City sidste uge både simplere og mere gribende.Når man cykler med i den meget inspirerende Critical Mass i Budapest, er man bevidst om, at der er en højere hensigt bag den simple kunst at tage ud at cykle.Der er politik og samfundsmæssig forandring på en stor sæbekasse.Det er fint, selvfølgelig, men i Mexico City var det bare…en cykeltur.
Tusinder af mennesker, der nyder den enkle glæde ved at cykle.Ikke ude på at bevise noget, ikke opsat på at blive set og vise deres “gear” eller hvad de nu har.Bare familier, venner, par der kører op og ned ad boulevarden.Jeg kan faktisk ikke huske at have oplevet denne følelse før på mine copenhagenize-rejser.Måske kommer cykelturen i La Rochelle, Frankrig tæt på, men den er stadig langt fra målet.
Antallet af familier, store og små, var fantastisk.Så mange børn også.Reforma har en glat, ny asfalt, så det var vidunderligt at cykle på.Idéen kommer fra Bogotá, hvor man har haft lukkede gader i nogle år.Det er en fantastisk idé og et godt skridt på vejen til at genetablere cyklen i bybilledet. Jeg har dog hørt, at politiet i Bogotá nu konfiskerer cykler fra folk, der ikke bærer hjelm. [Ingen rapporter om konfiskation af biler for overtrædelser af trafikregler]. Så tak, Bogotá, for den tidligere inspiration. Håber I nød jeres ophold i ramplightet for bycykling. Ærgerligt, at I skal gå.
Her er min ven Peter, der deler flyers ud til en far og datter for Dreams on Wheels-udstillingen. Og til højre ses en far på en Kickbike, der giver sin datter et skub. Gaden er lukket af for trafik, men der er et par massive rundkørsler, hvor vi skulle stoppe for anden trafik. Jeg vil gætte på, at vi havde omkring 4 km at køre på, uden at medtage den trafikberoligede gamle by nær Zocalo. Otte spor med afslappet og nyd turen-kvalitet i det pragtfulde mexicanske solskin. Langt væk fra enhver destruktiv og næsten pornografisk besættelse af sikkerhed.
Og lejlighedsvis en ny cykel fra Mexico City’s nyligt lancerede Ecobici cykeludlejningsprogram.
Ah. Den simple glæde ved at tage på cykeltur.
.
