Cyclesport for folket - Den seksdagesløb


Jeg var til Copenhagen Six Day Race sidste lørdag, og det var fantastisk. I det sidste århundrede var Six Day Races en stor begivenhed på Københavns kalender. De finder sted hver februar i Ballerup Super Arena, men alle beklager, at de ikke længere afholdes i Forum, tæt på byens centrum, hvor de blev afholdt mellem 1934-1997.

Alligevel er begivenheden stadig festlig og, vigtigst af alt, stadig den reneste form for cykelsport for folket.

De Six Day Races [The Sixes] har en lang historie, siden de blev opfundet i 1878 i England, men jeg vil lade Wikipedia-siden om Six Day Races fortælle dig alt om det.


Tiderne, hvor rytterne kørte i seks dage i træk, og hvor den ene af makkerparret skulle være på banen hele tiden, er forsvundet. Om natten var tingene stille, som du kan se på billedet. Tid til at læse en avis, mens man cykler rundt på banen. Hans partner tog en lur. Tiderne, hvor nationens filmstjerner medvirkede i en film baseret på The Sixes, eller hvor børn og familier spillede Six Day Race-brætspil, er også forsvundet. Desværre.

Nu kører de i seks dage, men kun om aftenen. I tilfældet med Copenhagen-løbet er det fra 19:30 til 00:30-ish, nogle gange længere. Sidste lørdag var jeg til løbet sammen med de gode folk fra Biomega og Hans fra Larry vs Harry. Øl og cykler var på programmet.

Det var første gang, jeg var til The Sixes. Da jeg arbejdede på Dansk Radio for nogle år siden, fik jeg muligheden for at arbejde med gammelt arkivmateriale fra de sidste 80 år. Det meste af det var sport. Så at se et par timers optagelser fra de "gamle dage" af The Sixes gav mig følelsen af at have været der før. I dag er det mere sterilt på en måde, men stadig en fantastisk oplevelse. Publikum lørdag var en blanding af familier, rolige ældre herrer, der nipper til en øl, unge fyre på en drengeaften og par i jakkesæt, pels og høje hæle, der spiser middag midt i arenaen, omgivet af summende cykler. Jeg var i VIP-området i midten, i den ene ende. Tæt på og personlig på den stejle bane.

En tradition ved Copenhagen-løbet er, at det er en ære at få par nummer 7, og det er normalt et dansk par, der får lov til at bære 7'eren. I år var det Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, der forsvarede verdensmestertitlen. Så det lokale publikum vidste, hvem de skulle holde øje med og heppe på. Parret irriterede berlinerne ugen før ved at vinde Berlin Sixes. I løbet af aftenen byder The Sixes på en blanding af discipliner. Det er faktisk svært at følge med. Heldigvis er der signaturmusik, der buldrer ud af højtalerne, når den sidste sprint finder sted. Musik er faktisk en stor faktor, og løbene minder om at være til koncert med en vanvittig blanding af musik fra 50'ernes rock til 00'ernes pop. Afbrudt af de traditionelle Sixes-melodier. De Six Day Races har deres egen varemærkesang, som traditionelt spilles under hver æresrunde for vinderne af dagens forskellige discipliner. Musikken blev komponeret i Tyskland i 1930'erne. I Danmark havde vi brug for tekster, fordi vi kan lide at synge, når vi er fulde. Sangen blev/er sunget ved hvert løb.


Læs mere