Jeg bemærkede en lille detalje den anden aften, mens jeg var ude i en lille snestorm. Det var en tirsdag omkring klokken 21:00. Der var måske færre cyklister end normalt på grund af sneen og vinden, men stadig mange på gaden.
Normalt, når en gruppe eller en flok af cyklister samles ved et rødt lys, tager det ikke lang tid, før de spreder sig, når lyset bliver grønt. De forskellige tempoer betyder, at grupperne bliver spredt ud. I det tunge myldretidstrafik af cykler er det lidt anderledes. En større skole af fisk, der svømmer sammen. Men i mindre grupper er det mere bemærkelsesværdigt.Hvad jeg bemærkede den aften var, at mange cyklister holdt sammen på mange strækninger af de snedækkede cykelstier. Det er glat, så man sænker farten, men at sidde bag andre cyklister gør det måske føles mere sikkert. Føreren af gruppen skærer en rute, og de andre følger med.
Uplanlagt og spontant. Jeg tvivler på, at det var en underbevidst grund til at trække hinanden. Det ser man ikke så meget i byen. Bare nogle mennesker på cykler der danner sikre små grupper i det dårlige vejr. Hjælper hinanden frem uden at være bevidste om det. Det kan jeg godt lide.
