Kulturen af frygt har et fast greb, selv i et ellers rationelt land som Danmark.Ifølge en nylig undersøgelse føler hver fjerde forælder i landet ikke, at det er sikkert nok at lade deres børn gå alene til skole til fods eller på cykel.Dette er på trods af, at det aldrig har været sikrere at gå eller cykle i Danmark.Den Danske Vejtrafiks Råd har foretaget undersøgelsen.Det er ironisk, at udviklingen af denne frygtkultur i vid udstrækning er deres egen gerning.Deres varme omfavnelse af en bestemt type frygtkampagne, især vedrørende cykling, men også inkluderende trafik generelt, siges at have forårsaget ændringen i befolkningens opfattelse.I Danmark cykler vi 30% mindre end i 1990.Dette er et nationalt tal - tingene er meget anderledes i byer som København og Odense, hvor cykeltrafikken f.eks. er eksploderet i den periode.Hvis vi stadig cyklede de 30%, ville vi redde 1500 liv om året - og det tal bliver i øjeblikket revideret og vil ende med at være meget højere.Siden begyndelsen af 1990'erne er Vejtrafiks Råds skræmmetaktik direkte ansvarlig for den triste kendsgerning, at antallet af børn der bliver kørt i skole er steget med 200%.Nu prøver de febrilsk at få forældre til at ændre deres holdninger tilbage til for-1990-opfattelsen, især når det kommer til at få børnene i skole.De opfordrer nu forældre til bedre at træne deres børn i at gå eller cykle til skole og har udsendt erklæringer denne uge om, at det er forældrenes fejl eller ansvar at lære deres børn bedre og øve sig på at gå eller cykle ruterne til skole.For at lære dem at være trygge i trafikken.Ironisk, er det ikke? Du bruger to årtier på at skræmme livet af forældrene, og så må du komme ud og sige, "Nej, nej...det er okay. Virkelig!"
"Der er alt for mange forældre, der kører deres børn i skole og som er så travle om morgenen, at de bare skynder sig til skolen for at aflevere børnene.Det er ikke måden at lære børnene at tage sikre ruter til skole", siger Anders Rosbo fra Vejtrafiks Råd.
Han siger, at det er forældrene selv, der skaber farlige trafiksituationer med flåden af biler uden for skolerne om morgenen."De mange biler i områderne omkring skolerne skaber en generel usikkerhed hos nogle forældre, der ikke tør lade deres børn gå eller cykle alene til skole."
En af politibetjentene, der arbejder på at få skoler og forældre til at samarbejde bedre, er Michael Bjørkman fra Københavns Politi.Han mener også, at det er forældrene selv, der gør skolevejene usikre."Når jeg taler med forældre, siger de, at de kører deres børn i skole, fordi det er for farligt at gå eller cykle.Men min erfaring er, at der er mange, mange skoleveje, hvor børn fra 3. klasse kan gå eller cykle alene.Det kræves blot, at forældrene tager sig tid til at øve med deres børn og lære dem, hvad de skal være opmærksomme på", siger Michael Bjørkman.Det er nemt at se, hvordan Vejtrafiks Råds hardcore-kampagne for cykelhjelme i det forgangne år og et halvt har bidraget til denne frygtkultur.Bare for to år siden talte man ikke med folk om, hvor farligt det var at cykle til skole eller arbejde eller nogen steder.Siden den intense hjelmkampagne blev startet af Vejtrafiks Råd og Dansk Cyklistforbund har der været et paradigmeskift i den måde, folk opfatter cykling på.Nu taler man til middagsselskaber eller på arbejdspladser om, hvor 'farligt' cykling er.Jeg hører konstant fra venner og kollegaer om samtaler, de har været en del af om disse 'farer'.Det er ikke god markedsføring.Det er ret dumt.Men Vejtrafiks Råd og Dansk Cyklistforbund [tro det eller ej] har formået at brande cykling i en af verdens sikreste cykelnationer som en 'farlig' aktivitet.Det er skudt sig selv i foden.Jeg har tidligere nævnt, hvordan der ved et forældremøde sidste år, da min søn startede i skole, blev spurgt i gruppen, om nogen "turde" lade deres børn cykle til skole.Spørgsmålet var bizart at høre.Forheldigvis er cykeltrafikken til min søns skole travl, og cykelparkeringen uden for bygningen kaotisk - hvilket er en god ting. Så mange børn cykler til skole, enten på deres egne cykler eller i en ladcykel. Dette er typisk for mange skoler i København, men historien er helt anderledes rundt om i landet. Alligevel er der forældre, der bor inden for 500 meter fra vores skole og arbejder inden for en til to kilometer fra skolen, som stadig afleverer deres børn i biler.Der er nogle politiske diskussioner om at skabe sikre zoner omkring skoler. Vi har blogget om det før, lige her. (https://copenhagenize.com/2009/08/car-free-zones-around-schools.html)
Jeg frygter, at vi er godt på vej til langsomt at nedbryde vores århundredgamle opfattelse af cykling som en normal, sikker og acceptabel transportform. Det er ikke kun det bilerfokuserede Road Safety Council, der baner vejen for et mere bilerfokuseret samfund. Vi risikerer at miste en vigtig del af vores nationale identitet. Den del, der tidligere betragtede cyklen som en uadskillelig femte lem, med alle de individuelle og samfundsmæssige fordele involveret. Selv Danmark har åbenbart brug for at “Copenhagenize”.
Jeg spekulerer ofte på, om vi er på vej i samme retning som andre lande. Den slags projekt i Storbritannien kan være vores fremtid, medmindre vi begynder at markedsføre cykling som noget positivt. Der er tegn på, at det kan være for sent. Danmarks Cyklistforbund har kørt en kampagne i mange år kaldet “Alle Børn Cykler”. Skoleklasser konkurrerer rundt omkring i landet om at cykle mest, baseret på et pointsystem. I år var Cyklistforbundets kampagne fyldt med ideologi. Hjelme var en vigtig del og gav ekstra point. Så meget for valgfrihed. Så meget for at sælge cykling positivt og opfordre folk til at cykle. Så meget for at fokusere på de positive sider af cykling. Hvor de fleste cykelforbund i Europa har deres egne trafikkonsulenter, der holder fingeren på den videnskabelige puls, får Danmarks Cyklistforbund kun deres information fra Road Safety Council. Det forklarer meget.
Måske er vi ikke så langt fra det britiske projekt, der blev nævnt ovenfor.
Som en interessant detalje er her de aktuelle retningslinjer i Danmark for børn i trafikken, hvis forældrene har trænet børnene nok i trafikken, så begge parter føler sig trygge. Jeg brugte meget tid på at træne min søn, som nu er 7, i at cykle til dagplejen, børnehaven og skolen. Han var selvsikker nok til at cykle til dagplejen fra 3 og et halvt års alderen, med støttehjul og fra omkring 4 års alderen uden dem.
3-4 år: Børn kan lære simple regler for gående, men de bliver let distraheret og reagerer impulsivt, hvis noget fanger deres opmærksomhed. Hold barnet i hånden og gå på den side væk fra trafikken så meget som muligt. 4-5 år: Start cykeltræning, hvor der ikke er trafik. Det er for tidligt at lade børn gå eller cykle alene. De kan ikke bedømme en farlig situation. 5-7 år: Børn kan holde fokus på trafikken i korte perioder og gå alene på stille gader. De fleste kan bedømme en åbenlys fare og krydse gader med god udsigt til trafikken, men krydsninger er stadig svære at tackle. Start med at cykle på gader uden for meget trafik, hvis barnet kan cykle i en lige linje og er god til at bremse. 6-7 år: Børn kan gå alene til skole ad sikre ruter. Ifølge loven skal de være seks år gamle for at cykle alene i trafikken, men det er stadig svært for dem at bedømme afstand og hastighed, så de bør være ledsaget af en voksen, når de cykler til skole. 8-10 år: De fleste børn er nu i stand til at vurdere trafiksituationen og kan gå alene til skole. De kan også tage bussen eller toget, hvis turen er simpel. Hvis ruten til skolen er kendt og sikker med let, langsom trafik, kan de cykle alene til skole. 10-12 år: På dette tidspunkt kan de fleste børn klare en mere kompliceret rute til skole alene på en cykel og tackle offentlig transport, der kræver skift af bus eller tog.
12 år: Børn, der har fået træning og erfaring, kan bedømme trafikken næsten lige så godt som en voksen og kan nu frit transportere sig selv alene. Hvis de er uerfarne på en cykel, har de brug for den samme slags træning som små børn.
via: Politiken.
