Københavns Designvirksomhed har haft fornøjelsen af at være vært for arkitekt og byplanlægger Ahmed Tarek Al-Ahwal på en udveksling fra Egypten, muliggjort af støtten fra det dansk-egyptiske dialoginstitut. Han har kurateret disse fotografier, der fremhæver en lang og stolt historie med at bruge cyklen som transportmiddel i hans land.
Af Ahmed Tarek Al-Ahwal
Egyptens præsident Sisi har været på en cykeltur eller to, som denne fra 2014. Han har sagt, at egypterne burde cykle mere og at landet kan spare 16 egyptiske pund for hver 20 km cyklet. Han har dog ikke sørget for nogen infrastruktur. I den nylige erindring hos nogle egyptere plejede cykling at betjene en meget bredere gruppe brugere end i dag. Indbyggerne i Port Said, en havneby ved Suez-kanalen, er stolte over, at cykling tidligere var deres primære transportmiddel. Faktisk var færgerne fyldt med cykler fra ansatte, der skulle på arbejde under myldretiden. Det er en fortælling, der høres i mange andre byer, som typisk følges af bemærkninger om, hvordan kvinder og børn plejede at føle sig meget sikrere ved at cykle i byerne, og hvordan der plejede at være mange flere cykelbutikker - især dem der tjente dobbelte formål. Butikker der også fungerede som garager, hvor man kunne rense, reparere og opbevare cykler om natten. Historier om store cykelstativer ved siden af kontorbygninger, fabrikker og skoler høres over hele landet, fra nord til syd. Tekstilfabrikken i Shebin, en by i den nordlige Nildelta, plejede at have en af disse, som blev fjernet efter at cykling forsvandt under byplanlægning, der fokuserede på biler.
En cykel der skynder sig forbi en sporvogn, Port Said, sent 19. århundrede.
Kairo, tidligt 20. århundrede
Elever på College Saint Marc, Alexandria, tidligt 20. århundrede
Venstre: En artikel fra et magasin om åbningen af en fabrik i Qena, syd for Egypten. Fabrikker var forbundet med cykler i 1960’erne.
Højre: Cykelbutikker plejede at være et meget almindeligt syn, der betjente mange kunder. Port Said.
Beskrivelsen lyder: “Universitetspiger i Asyut er mere praktiske end deres kolleger, og undgår trafikproblemer ved at bruge cykler”, et citat fra et magasin. Asyut 1960’erne.
Gadescene, 1935.
Cykler var et almindeligt syn på gaderne, i hvert fald indtil 1980’erne.
Se flere historiske billeder fra egyptisk cykelhistorie her.
Cykling fortsætter i Egypten
“Ændr din pendling” En reklame på Tahrir-pladsen for feriehuse ved Rødehavskysten. Sommeren 2016. For mange egyptere, ligesom andre steder i verden, er cykling blevet noget usædvanligt. Noget subkulturelt, noget der kun gøres af fattige bud for at transportere varer, noget for børn at gøre eller et værktøj til reklame for luksus, afspærrede bebyggelser (foto ovenfor).
Cykel parkering på en skole i Assiout, Sydlig Egypten. Foto: Yusuf Halim. I mange områder i det sydlige Egypten og Nildeltaet kan man dog stadig se et stort udvalg af cyklister. I Assiout, i den mere konservative syd, kan man stadig se store cykelstativer på skolerne (ovenfor) og offentlige bygninger.
Mand i 50’erne eller 60’erne, der kører på en vintage cykel. Foto: Osama Aiad Mens mænd i deres 50’ere eller 60’ere, der kører på vintage cykler, er en påmindelse om, at cykling ikke er fremmed for egyptiske sind og kultur.
Brøduddeler, der kører på en gade i Kairo, mens han holder træbakker og læser en avis.Kilde: facebook-side; Everyday Egypt Når tidligere cyklister fra denne generation bliver spurgt om årsagerne til faldet i anvendelsen af cykler, taler de om tidens skifte, om den æra hvor biler var meget færre og gaderne mere sikre, og man kunne føle sig tryg ved, at ens børn bevægede sig rundt på egen hånd på gaderne.De taler også om tilgængeligheden af cykelstativer nær hjemmet og arbejdet, og service-faciliteter i byen. Alle praktiske årsager, der nemt kan tackles af byer, der har til hensigt at have mindre trafikprop, mindre forurening og en bedre livskvalitet, der ikke er forbeholdt luksuriøse afspærrede bebyggelser.Uden at nævne en sund tæthed og et økonomisk alternativ til urbanisering.
En symbolsk strækning af cykelsti. De cykelstier, der er malet på Shahid-korridoren, en 8-sporet motorvej i ørkenen, 14 km fra centrum af Kairo og 3 km fra det nærmeste beboelsesområde med lav befolkningstæthed, ser ikke ud til at være et logisk sted at begynde. UNDP-projektet med cykelstier i Shebin bliver ofte ignoreret af cyklister; stierne håndterer dårligt krydsninger, og de giver ikke tilstrækkelig sikkerhed for cyklister i forhold til trafik og er meget sårbare over for parkering af biler. Sikkerhed og opfattelsen af sikkerhed er vigtige problemer, der begrænser antallet af cyklister, og hvis det ikke løses ordentligt med infrastruktur, vil cykling ikke genopstå som transportmiddel i egyptiske byer.
