Verden kommer til København i december til FN COP15 Klimakonferencen. Mediefokus intensiveres, jo tættere vi kommer på. For omkring et år siden skrev jeg et brev til forskellige parter, hvor jeg kom med nogle gode ideer til, hvordan København og Danmark kan profilere sig, når verden kommer på besøg. En af ideerne var at give cykler til delegaterne, der kommer fra hele planeten. At stille cykler til rådighed for dem, gratis at bruge, for at vise dem, hvordan cyklen er det ultimative symbol på bæredygtighed og hurtig og nem transport i den danske hovedstad. Min ide inkluderede også at rekruttere ikoniske danske cykelpiger til at lede pelotoner af delegater til og fra konferencecentret, Bellacenter. Ja, det er i december, og vejret er koldt, men den symbolske værdi ville være uvurderlig.
Jeg var glad for at høre for nogle måneder siden, at Udenrigsministeriet endelig havde planer om at give cykler til delegaterne. En række virksomheder og organisationer afgav tilbud, og to blev valgt til endelige forhandlinger. Begge skulle levere 100 cykler hver, og 100 cykler hver skulle være på standby, hvis der var behov for dem.
I de afsluttende faser af forhandlingerne dukkede Dansk Cyklist Forbund op og insisterede på, at der også blev gjort elektriske cykler tilgængelige. Antallet af disse cykler var 40. Det var et must. Punktum. Grunden er fuldstændig uforståelig for mig. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor det var af største vigtighed for dem, at der absolut skulle inkluderes 40 elektriske cykler.
Dette ultimatum fik en af de involverede virksomheder til at trække sig frustreret og forbløffet. De gad ikke bøvle med denne komiske udvikling. Så det blev bekræftet i dag, at der vil være 160 cykler og 40 elektriske cykler til rådighed for delegaterne. Og nu skal du høre, hvorfor det er latterligt. Der forventes at være 10.000-15.000 delegater til stede i København i ti dage i december. 200 cykler til 10.000-15.000 delegater. Utroligt. Derudover kommer der cirka 20.000-45.000 andre besøgende til byen under COP15. NGO’er, pressen, aktivister og så videre.
Lyt… vi skrotter 400.000 cykler hvert år i Danmark. Skrotter dem. Væk. Farvel. Byerne i Danmark fjerner konstant cykler fra området uden for togstationer. Mange af dem bliver solgt på politiauktioner. Stjålne cykler, der senere bliver fundet, bliver givet til forsikringsselskabet, der nu ejer dem. De ved ikke, hvad de skal gøre med dem. En organisation som Baisikeli har fundet ud af, at de kan få fat i dem og sende dem til værksteder i Afrika. København og Danmark kunne nemt levere et par tusinde cykler. Endda en cykel til hver eneste delegat, hvis vi virkelig satte os for det. Plus cykler til pressen, NGO’erne, aktivisterne. Der er ingen mangel på cykler. For søren, vi kunne grave kanalerne i København igennem og finde nok cykler til alle delegater fra Australasien. Få dem fikset op pænt. De allerførste Bycykler i vores delecykelsystem blev repareret og vedligeholdt i cykelbutikken på et af fængslerne i byen. Det er bare en idé. 200 cykler til 10.000-15.000 delegater. Det marketingmæssige værditab vil være astronomisk. Verdenspressen vil dukke op og ikke have meget at lave. De vil dække åbningen, nogle få ting i mellem og underskrivelsen [forhåbentlig] af det vigtige dokument til sidst. At have 5.000 cykler opstillet uden for konferencecentret ville ikke kun være en fotomulighed, det ville være et meget kraftfuldt billede og et vedvarende symbol på bæredygtighed. “Gør som vi gør. Kør på cykel. Gør en forskel.” Selvfølgelig ville mange af delegaterne fravælge tilbuddet. Måske de fleste. Men at stille cyklerne til rådighed ville sende en fantastisk besked. 200 cykler. Jeg kan simpelthen ikke komme over det.
Vanvid.
