Jeg tilbragte fire dage på Velo-city 2009 konferencen i Bruxelles sidste uge som gæst hos Københavns Kommune. Det var en vidunderlig tid, der blev brugt på verdens største konference dedikeret til cykelkultur. 700 delegater fra hele verden. Lige fra starten vil jeg sige, at jeg kaldte Bruxelles for Velo-Shitty. Sikke en dårlig by at cykle i. Trist. Jeg har sjældent set en nordlig(europæisk) by så overbefolket af biler. Men de ved det nok, antager jeg. Som Bruxelles’ Mobilitetsminister Pascal Smet sagde:
“Arrangementet af Velo-city er en ideel trigger for værtsbyen. I tilfældet med Bruxelles var dette netop den stimulus, der var brug for - byen bliver nu betragtet som “up and coming” i forhold til at implementere cykelplaner. Velo-city har fungeret som en stor katalysator for beslutninger og planer, som var ved at blive taget. Folk, der arbejdede på disse projekter, er meget motiverede for at lykkes med at omdanne Bruxelles til en cykelvenlig by."
Han får det til at lyde så ubesværet, men herregud, de har arbejde foran sig.
Jeg hang mest ud på Københavns Kommunes stand. Jeg havde mulighed for at møde en masse fantastiske mennesker - de fleste kendte denne blog og copenhagencyclechic.com - og at sætte ansigt på mange navne. Stemningen var vidunderlig hele ugen, og Københavns Kommunes stand var et travlt sted. Udover mig inviterede Kommunen Henrik fra Baisikeli [bruger danske cykler til Afrika] og Ole med hans kaffecykel. Derudover var der otte personer fra Københavns Cykelkontor og trafikafdelingen. Vi var travle ved København-standen, fordi, ja, vi er København, men også fordi byen er vært for den globale Velo-City konference næste år, hvor hele verden vil komme. Gratis kaffe fra Oles kaffecykel var også et trækplaster.
Der var mange stande rundt omkring i udstillingsområdet, mest fra Europa. Nogle cykelmærker, men også byer, bysamfund og NGO’er. Jeg talte uafbrudt på tre sprog ved vores stand, og når jeg havde brug for en pause, gik jeg hen til den belgiske NGO Cyclo, som havde en lille cykelring, hvor man kunne cykle på deres cykler. Det var interessant at se, hvordan så mange europæiske cykelaktivister ikke er nørdede på cykeludstyr. Bare almindelige mennesker med en kærlighed til cykler og cykelkultur.
Byen har lige startet deres eget cykeludlejningsprogram Villo, som du kan se på plakaten. På vores sidste dag var der en transportstrejke. Normalt højtid for cykler, der bliver taget ud af garagen. I stedet trafikpropper.
Borgmesterens stedfortræder i København, Klaus Bondam, kom fredag og talte i Europa-Parlamentet, hvorefter han viste min lille musikvideo om Københavns cykelkultur. Her taler han om cykler med Niels Tørslev, leder af Københavns Trafikafdeling og Ole med kaffecyklen.
MARKEDSFØRING AF CYKLEN OG SKABELSE AF ET ‘HELTEBRAND’
Der var masser af foredrag om alle mulige cykelrelaterede emner. Et af dem var interessant, ikke mindst fordi vi har snakket om det i lang tid her på Copenhagenize.com. Markedsføring af cyklen.
Kan man skabe et ‘heltebrand’ ud af bycykling? En belgisk marketingmand, Guillaume Van der Stighelen, medstifter af marketingfirmaet Duval Guillaume, talte om, hvordan man skal glemme alt om at tale om sikkerhed, om hvor sundt det er og alt det der. Gør det bare stilfuldt og cool. Præsidenten for European Cyclists Federation stillede Guillaume et spørgsmål på hans blog og du kan læse svaret her.
“Der er ingen grund til denne mærkelige adfærd. Nogle vil sige, at man ikke kan cykle i jakkesæt. Det giver ingen mening. Du behøver ikke at være iført lycra. Du behøver ikke at race på cyklen. Jeg kører sjældent over tyve kilometer i timen. Jeg bliver ikke svedig."
“Det er der, din kamp ligger, Dr. Ensink. Det handler ikke om at redde planeten eller forme din krop. Det handler om status. Din branche skal tænke over, hvordan de kan give status til cyklerne i byen. Tro ikke, at det er umuligt. Jeg vil give dig et eksempel: Det hotel, hvor jeg bor i New York, har tilbudt gratis cykler til gæsterne siden sidste år. De er smarte indkøbscykler, skinnende røde med logoet for The Bowery Hotel. Om aftenen, når jeg mødes med nogle venner på stedet for fancy reklamefolk, The Odeon, får jeg flere blikke end nogen, der ankommer i en strakt limousine. Der er en stor terrasse, og du kan se på damerne, at den fyr er cool, han er sund, hans succes er stor nok til ikke at være afhængig af bilmærker. Wow. Det er der, du vil være, Dr. Ensink. Og størstedelen af kommunikationen, jeg ser fra cykelmærker, bycykelorganisationer og cykelforbund, vil ikke bringe dig derhen."
Ja, vi er nødt til at lukke ørerne og råbe “lalala”, når sikkerhedsfreaks og subkultur-entusiaster taler om cykling. Den gennemsnitlige person vil ikke lytte. At skabe et heltebrand af bycykling kræver en helt anderledes tilgang.
Troede du, at du kunne slippe for en omtale af hjelme? Forkert. The European Cyclists Federation, den overordnede organisation der repræsenterer det meste af Europa og som afholder VeloCity-konferencerne, lavede denne knap, som blev fastgjort til mit navneskilt sammen med en brochure. Ikke en lille NGO, men ECF selv. De trykte 500 af dem, med tanke på at de kunne bruge dem hele året, men de var alle væk efter 3 dage. En rigtig succes. Dejligt at vide, at der er så mange mennesker derude i Europa, der hellere vil være cykeladvokater end hjelmadvokater.
Jeg havde gode og positive samtaler med ligesindede cykeladvokater fra Britain’s CTC, det hollandske Fietserbond, herunder deres trafikkonsulent Theo Zeegers, samt advokater fra Polen, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Catalonien, Italien. Alle bar stolt disse knapper.
CHARTERET FOR BRUXELLES FOR EUROPA
Konferencen blev rundet af i Europa-Parlamentet med underskrivelsen af det ambitiøse Charter for Bruxelles for Europa. EU’s næstformand, Siim Kallas, præsenterede, hvordan de europæiske institutioner promoverer cykling som transportform til arbejde, og den europæiske kommissær for transport, Antonio Tajani, åbnede konferencen den 12. maj ved at forklare cyklens nøglerolle i handlingsplanen for det grønne bytransportpapir. Den europæiske parlamentariske debat handlede om at diskutere oprettelsen af en parlamentarisk arbejdsgruppe for cykling i Europa-Parlamentet samt at udpege en europæisk cykelansvarlig inden for Europa-Kommissionen.Målet i chartret er, at EU inden 2020 skal have en cykelandel på 15%. Til en forandring føler jeg, at det faktisk er et opnåeligt politisk mål.
