Jeg modtog et link til en artikel fra Danmarks Tekniske Universitets Transportafdeling. Artiklen blev offentliggjort i november 2008, og jeg var overrasket over, at jeg ikke havde set den. Jeg var mindre overrasket over at indse, at denne artikel ikke blev dækket i pressen her i Danmark.
Medierne, opfordret af forskellige organisationer, har nydt godt af en orgie af vold det seneste år. De vigtigste overskrifter i nyhederne har været en konstant strøm af rædsel og ødelæggelse. Det er ikke overraskende, at en overskrift som denne - Trafiksikkerheden fortsætter med at blive bedre - ikke passer godt ind i den blodtørstige vinkel, som den danske presse har fremmet på det seneste.
Artiklen fra DTU Transport [tilgængelig her på dansk som en pdf] viser, at risikoen i trafikken faldt mellem 2000-2007 for alle brugere undtagen scooterførere. Og dette fald er en fortsættelse af faldet målt mellem 1992-1999.
Forbedring af risikosatserne for cyklister mellem 16-74 år mellem 2000-2007. Godt nyt. Fantastiske nyheder. Kom det på forsiden, så borgerne kunne føle sig trygge? Nej. Positive budskaber sælger åbenbart ikke. Hvilken irriterende artikel, hvis man er en af organisationerne, som sigter efter at markedsføre hjelme. Siden 1960’erne har der været en konstant, beroligende forbedring af cykelsikkerheden, og som artiklen antyder, fortsætter det med at blive bedre. Ved at få budskabet ud vil det opmuntre flere mennesker til at cykle. Punktum.Jeg har talt med forældre til mine søns klassekammerater, og mange af dem giver udtryk for, at cykling er blevet farligere, siden de selv var børn. En kvinde spurgte endda, om andre forældre ’tør’ cykle med deres børn til skole. Det spørgsmål forundrer mig. Vi bor næsten alle inden for gåafstand af skolen, og hun tøver med at cykle med sit barn. Og demografisk set er disse allesammen veluddannede mennesker med gode job. Alle disse forældre bliver normalt helt overraskede, når jeg fortæller dem, at det aldrig har været mere sikkert at cykle i Danmark. Muligheden for at blive involveret i en ulykke er langt mindre end da vi var unge. Især med et fantastisk netværk af cykelstier, der fører dig overalt, hvor du vil hen.De er overraskede over at høre denne enkle kendsgerning på grund af en negativ tendens i Danmark til at fokusere på farerne, selv når der ikke er nogen. Organisationerne, der fremmer denne angstskabelse, er ved at nedbryde vores cykelkultur. De har i høj grad succes, når man hører forældre udtrykke sådanne bekymringer.Hvem er der i Danmark for at fremme cykling som noget positivt? Noget sundt, sikkert og godt for samfundet? Hvor er disse organisationer? Skal vi have hollandske Fietsersbond eller britiske CTC eller tyske/franske/belgiske cykelorganisationer til at oprette kontorer her og gøre arbejdet for os?Som tidligere nævnt havde vi en lignende periode med angstskabende i begyndelsen af 1990’erne og resultatet var, at forældre holdt op med at cykle med deres børn til skole og i stedet kørte dem. Vi gjorde oprør mod denne tendens her i København, men nu begynder vi forfra.Vi har brug for fokus på, hvor sikkert det er at cykle, hvor sundt det er, og vi har brug for at genskabe en følelse af stolthed blandt landets borgere over, at vi er verdensledende, når det kommer til cykling.
Tilføjelse: Jeg skrev tilbage i februar om, hvordan cyklen er i vækst - bare ikke i Danmark. Jeg nævnte, at cykelforretningernes organisation skønnede, at cykelsalget ville være 5% lavere for 2007. Tallet endte med at være 7% lavere. Tak, Rådet for Sikker Trafik! Hav en god køretur på arbejde!
