TILFØJELSE: Denne Desire Line er nu blevet gjort permanent! Det, vi har her, er en Desire Line. Jeg gik rundt om hjørnet sidste uge og så den frisk malet på fortovet. Lige ved krydset mellem landets mest befærdede cykelgade, Nørrebrogade, og gaden langs Søerne. De fleste cyklister vil køre ligeud her, mod byens centrum, men mange andre kører op på fortovet for at komme til den næste gade. Det har de altid gjort. Teknisk set er det ulovligt at “vandre på fortovet”, men når man har et par tusinde mennesker, der gør det hver dag, har man to muligheder. Enten kan du stå der og udstede bøder, indtil du bliver blå i ansigtet, eller du kan gøre, hvad Københavns Kommune gør: respektere folks Desire Line - som besluttet af et underbevidst demokratisk konsensus - og omdanne det til en cykelsti.
Udtrykket Desire Line eller Desire Path blev præget af den franske filosof Gaston Bachelard i hans bog The Poetics of Space fra 1958. Det beskriver den menneskelige tendens til at skabe en sti mellem to punkter. Du ser dem overalt. Byplanlæggere i f.eks. en park konstruerer stier, og så dannes der en trampet sti gennem græsset. Det er den rute, som brugerne underbevidst ønsker at gå. Det er næsten umuligt at planlægge stierne. Folkene vil i sidste ende beslutte. Jeg har læst, at byplanlæggere i nogle byer besøger deres parker efter snefald for at se klart, hvor folk ønsker at gå.
M Bachelard gav det et dejligt navn, men i gaderne i de fleste gamle byer følger de gamle desire lines, der blev trampet ned af mennesker og husdyr. Jeg synes, det er dejligt, at Københavns Kommune respekterer disse menneskelige ønsker og justerer infrastrukturen derefter.
Denne Desire Line går fra hjørnet, som beskrevet ovenfor, og langs fortovet, forbi den fodgænger, der afbryder mit infrastrukturfoto, og hen til den næste gade.
