Jeg deltog i en radiodebat sidste uge. Fire gæster og en journalist. I løbet af de 45 minutter oplevede jeg en række ting, herunder, men ikke begrænset til, antialtellektualisering af vores samfund, følelsesmæssig propaganda, alternative fakta, manipulativ og selektiv udvælgelse af fakta, frygten for kultur og den negative branding af cykling.

Man kunne forvente, at jeg var i en amerikansk eller australsk radiostation. Men nej. Jeg var 12 minutter på cykel fra Copenhagenize Design Companys kontor i København - i Danmarks nationale radio og deres flagskibsradio P1 Debat.

Lejligheden var en debat om cykelhjelme. Ugen før udtalte en dansk mediepersonlighed, Mads Christensen, i et tv-program, at han lod hans børn beslutte selv, om de ville bruge cykelhjelm eller ej, når de var otte år gamle. Hans udtalelser var simpelthen baseret på rationalitet om virkelige eller opfattede farer i samfundet. Ikke desto mindre genererede de stor debat på sociale medier. En journalist og radiovært, Bente Dalsbæk (Journalisten), besluttede at afsætte 45 minutter til emnet.

Mads Christensen (Rationalet) var der selvfølgelig også. Klaus Bondam (Cykelforkæmperen), leder af Cyklistforbundet, var også inviteret; Torben Lund Kudsk (Bilkøreren), leder af den danske billobby NGO, FDM; og så mig selv.

I Danmark deltager jeg sjældent i diskussioner om cykelhjelme og prøver at undgå dem i andre regioner. Jeg føler, at det distraherer fra vores arbejde hos Copenhagenize Design Company med at designe infrastruktur til byer. Som Chris Boardman - tidligere professionel cykelrytter og politisk rådgiver hos British Cycling - har sagt på BBC.com: "Du er lige så sikker på cykel som når du går" (en cykelhjelm er) "... ikke en af de 10 vigtigste ting, du kan gøre for at være sikker."

http://www.bbc.com/news/magazine-29894590 Jeg holdt denne TEDx-talk i 2010 om frygtkulturen i forbindelse med cykelhjelme, for at undgå at tale om det hele tiden.

Denne artikel af Howie Chong med titlen Hvorfor det giver mening at cykle uden hjelm er også værd at læse.

Det, der har chokeret mig, er, at debatten om hjelme er på så primitivt niveau her i landet. Selv i højtydende områder for hjelpromovering andre steder i verden, kan jeg deltage i diskussioner på et meget højere niveau. Den hysteriske reaktion på sociale medier i forhold til kommentarer som dem fra Mads Christensen ville være afbalanceret af folk, der er opmærksomme på videnskab og praktiserer rationalitet. Ikke sådan her i Danmark. Reaktionerne var overvejende hysteriske og uvidende. For slet ikke at nævne helt uacceptable for en veluddannet nation som Danmark. De 45 minutters interview startede med kontekst, hvor Rationalet forklarede sin synsvinkel. Han gentog sin udtalelse om rationalitet og risikovurdering. Når han cykler i skoven, bruger han og hans børn hjelme. Når de cykler til butikkerne i verdens sikreste cykelnation eller andet, gør de det ikke og han lader sine børn træffe deres egne valg. Det lyder som en intelligent tilgang.

Som næsten alle andre steder har børn en større risiko for hovedskader i biler og på legepladser, og for voksne udgør biler den største risiko efterfulgt af at være fodgænger, være hjemme, havearbejde, osv.

Ja, livet forbliver farligt, selvom vi lever i et sikrere samfund end på noget andet punkt i homo sapiens' historie. Frygtkulturen er dog skurken. Vi kan stadig skabe frygt for alt - herunder cykling. Og hvor vi kan skræmme folk, er der produkter at sælge til dem.

Efter at Rationalet havde præsenteret sin synsvinkel i radiodebatten, begyndte Journalisten at samle synspunkter, begyndende med Cykelforkæmperen. Klaus Bondam fortalte om sin organisations standardposition. De anbefaler stærkt hjelme, men er imod lovgivning, der gør dem obligatoriske. Jeg påpegede, at Cykelforkæmperen er leder af den eneste nationale cykelorganisation i Europa, der aktivt promoverer hjelme. Så var det min tur til at præsentere min synsvinkel. Hvordan videnskab bør respekteres, og hvordan manipulering og selektiv udvælgelse af fakta er fundamentalt forkert. Jeg gjorde, hvad jeg kunne med den korte svar tid, jeg fik tildelt af journalisten, men jeg kunne hurtigt se, at interviewet var forudbestemt til fordel for kulturen af frygt. Det gjorde det til en laaang 45 minutter. Hele strategien for ensidig debat var til stede. Journalisten bragte en statistik om, hvordan 60% af hovedskader kunne undgås med en hjelm. Nej, ikke 60% af ALLE hovedskader - hun mente kun cykelulykker. Cykeladvokaten bragte en anden udvalgt statistik. Ud fra deres ansigtsudtryk kunne man virkelig mærke, at de følte, de var ved at vinde debatten. Journalisten gjorde ikke noget for at udfordre statistikken eller konteksten for at give lytterne et større billede. Cykeladvokaten var stolt over at kunne citere navnet på en forsker og årstallet for undersøgelsen. Mens videnskaben er under angreb i Trumps Amerika, er der en anden kategori, der er lige så skadelig for enhver debat. En studie-argumentet. Bare cast et enkelt studie, der producerede en enkelt statistik i debatten, og så smeller det. Du bliver portrætteret som ekspert. Mennesker, der ikke ved mere om emnet, har ingen respons. Synd for de stakler. Lad dem ligge i din enestående studie-argument-glorie.

Det er dog ikke sådan videnskaben fungerer. Det større billede er vigtigere. Hvorfor er debatten på et så primitivt niveau her i et af verdens store cykellande? Svaret er simpelt. Manglende information - eller rettere en strengt kontrolleret og manipuleret informationsstrøm. I den danske kontekst må vi undersøge den stramt kontrollerede informationsstrøm. Ligesom dig, hvor end du er, mens du læser dette, har vi en trafiksikkerheds organisation i Danmark. De kalder sig selv Rådet for Sikker Trafik.