København bliver den første store by i Skandinavien til at installere intelligente trafiklys ved alle kryds. De gamle lys og systemer er 35 år gamle, så det er på høje tid at modernisere. Fokus er primært på at få cykeltrafik og offentlig transport til at flyde bedre, men systemet vil også være til gavn for biler fra sidste århundrede teknologi. Københavns Kommune har investeret i 380 nye, intelligente trafiksignaler. Det anslås, at buspassagerer vil spare mellem 5 og 20% på deres rejsetid. Cyklister kan se frem til en forbedring på 10% i deres rejsetid. Trafiksignalerne vil være online og muliggøre bedre grønne bølger og en generel forbedring af trafikstyringen i København. Signalerne er en del af en pakke til 47 millioner kroner (€6,2 millioner), der har til formål at gøre Københavns trafiksystem mere digitalt og intelligent.

Alle de største pulsårer, der fører ind til byens centrum, har grønne bølger for cyklister - kør med 20 km/t og du behøver ikke at sætte foden ned hele vejen til byens centrum og hjem igen om eftermiddagen. Der har allerede været pilotprojekter for at forbedre denne teknologi, med sensorer der "læser" hvor mange cyklister der nærmer sig et kryds. Hvis fem eller flere er samlet sammen, vil lyset forblive grønt for at lade dem køre igennem.

Cykeltrafikssignaler i Frederiksberg, København
Borgmesteren for Trafik- og Miljøudvalget, Morten Kabell, siger: "Kort sagt vil disse systemer sikre bedre trafik, så mange mennesker som muligt kan spare tid på den grønneste måde. Det betyder, at københavnerne ikke spilder tid på vej til og fra arbejde, og det er god forretning. København vil være et laboratorium, hvor vi udvikler nye løsninger." Københavns Kommune arbejder også hårdt på at vende en af de ældste paradigmer inden for trafik - et paradigme der har domineret byer i mange årtier. Hver gang der er kommet et forslag om lyskryds eller infrastruktur, har det basale spørgsmål altid været "hvordan vil det påvirke rejsetiden for bilisterne?" Hvis svaret var negativt, risikerede ideen at blive skrottet.

Byen ønsker nu at ændre det basale spørgsmål til "hvordan vil det påvirke rejsetiden for cyklister?" Hvis det har en negativ effekt på cykeltrafikken og rejsetiden, vil ideen blive betragtet som mindre positiv. Bilkørsel vil blive sendt længere ned i hierarkiet i dette nye paradigme. Det kræver meget arbejde at redesigne hele paradigmet, men hvis og når København gennemfører det, kan vi se frem til en omvæltning inden for byplanlægning og trafikstyring.