Denne artikel er skrevet af James Thoem, som er en skater fra Copenhagenize Design Co og bor i København. Han er også byplanlægger fra Toronto. Og nu til noget helt anderledes. Nå, kun på en måde. Skateboard urbanisme. I årtier har skateboardere været en del af vores bylandskaber. Selvom de ikke er lige så almindelige en syn som pendlere eller butiksejere, så er de med til at skabe den hverdagsdrama, som vores byer indeholder. Oprindeligt opstod skateboarding i de asfalterede skolegårde og tømte swimmingpools i det udfoldede Californien. Skateboarding som en aktivitet, en transportform og en subkultur spredte sig hurtigt over hele verden. Da skateboardere tilpasser sig de landskaber og omgivelser, de støder på (tænk swimmingpools, offentlige pladser og landlige bakker), har det også ført til en helt ny fænomen i form af skateparker. Tidlige skateparker var designet til at efterligne bølger og swimmingpools, som skatere var vilde med på det tidspunkt. Årtier senere markerede Kettering, Ohios 'Skate Plaza', overgangen til skateparker, der var designet til at efterligne de mere moderne bylandskaber, som en nyere generation af skatere foretrak. Komplet med trapper, gelændere, forhindringer og havebede bragte disse skate 'plazas' gadeelementerne ind i skateparken, men glemte gadens liv.

En skatepark er en enkeltstående facilitet, der ofte er adskilt fra bylivet, og der er noget distinkt modernistisk over det. Ideen om at skateboardere er helt fjernet fra gaderne og pladserne, der gav aktiviteten opstigning, virker uheldig. En kyniker kan se skateparker som en løsning for at få skatere, der nogle gange opfattes som en gene, væk fra byens gader og ind i et kontrolleret, observerbart miljø (Dette ville ikke være for meget af en strækning, som vi tidligere har dækket, blev legepladser oprindeligt fremmet af bilindustrien for at få irriterende små børn væk fra byens gader for at gøre plads til flere biler). I virkeligheden har byen Philadelphia for nylig bygget en førsteklasses skatepark, samtidig med at de forsøger at forbyde skateboarding på gaderne, strafbar med en bøde på $2.000 og/eller op til 90 dage i fængsel (!). Byen, der elsker broderi, sender en ret blandinget besked efter vores mening.

Ovenfor: Forsvarende 'skatestoppers' tilføjet til Philidelphia's LOVE Park.

Above: Philidelphia's nye Franklin's Paine skateplaza der simulerer bylandskaber. Misforstå mig ikke, jeg voksede stort set op i en skatepark, de kan være fantastiske steder at udvikle et fællesskabssans, handlekraft og tilhørsforhold. Men det er den tid, jeg har brugt på at skate rundt i min hjemby, ned ad gyder, langs afløb og gennem offentlige pladser, der virkelig har givet mig en værdsættelse af bylivet. Så i stedet for at begrænse skateboarding i byen gennem love og defensiv arkitektur, mens man gør skateparker til sterile simulationer af bygader, hvorfor så ikke aktivt opmuntre til skating (og andre lignende aktiviteter) på passende offentlige steder gennem god design. Langt fra de californiske skolegårde og swimmingpools, som skabte moderne skateboard, anerkender to byer i Øresundsregionen (som omfatter København og Malmø) skateboardere som blot en af mange grupper, der bidrager til livlige bymiljøer og imødekommer dem derefter. Og selvom begge byer har bygget gigantiske, populære skateparker, finder de værdien i at arbejde med eksisterende eller nye arkitektoniske designelementer, der bringer liv til et rum på en mere subtil måde end nogen skatepark kan.

Tag f.eks. Københavns populære skate-spot, Jarmersplads. Oprindeligt designet som en plads i 1997 for at supplere den moderne kontorbygning i nabolaget, er de tilsyneladende formålsløse granitfliser endt som et uofficielt mødested for skateboardere. Jeg må sige, at de originale billeder ser smukke ud som en skulptur bestemt til de sterile sider i et arkitekturmagasin. Men de ser endnu bedre ud med mennesker og cykler. Historien om, hvordan denne non-place plaza blev aktiveret til en skate spot, der er kendt over hele verden, går sådan her: Arkitekten bygger en skulptur offentlig plads, folk bliver frastødt, skateboardere bliver tiltrukket, arkitekten er ked af det, skateboardere tale med arkitekten, arkitekten og ejendomsadministrator accepterer og imødekommer deres argument, og alle levede lykkeligt til slutningen. Du kan se en lidt mere detaljeret beretning her: Du kan se en lidt mere detaljeret beretning her.

Over: Sådan ser arkitekterne Jarmers Plads i København. Smuk. Steril.

Over: Sådan bruger skateboardsborgere Jarmers Plads. Social. Aktiv.

Vi kan også se på Malmø, sandsynligvis verdens mest skateboardvenlige by. Ja, byen har en skateboardorienteret gymnasium, en kæmpe skatepark og er vært for en årlig international konkurrence, men det mest fortællende tegn på Malmøs åbenhed er, at de rent faktisk har en 'skateboard koordinator' ansat i rådhuset. Da jeg talte med Gustav Svanborg Edén, en af byens medarbejdere, om byens åbenhed for skatere, kom ideen om skateboardere som en plage op. Som han påpegede, er de fire mest almindelige årsager til at begrænse skateboardere i det offentlige rum, problemer med demografi, støj, skade og forhindring. Af disse fire problemer kan de sidste tre adresseres gennem designløsninger. Jævnere overflader, granit- eller metaludhæng og bredere, jævnere cykelstier. Som Svanborg Edén påpegede, vil skateboardere ikke lave meget støj eller beskadige genstande, de vil bare skateboarde. Med disse designløsninger i tankerne har Malmø Kommune for nylig tilpasset skateboardere ved to offentlige pladser. Det første, Värhemstorget, et allerede populært skate spot, blev forbedret med introduktionen af ​​nogle nye granitudhæng. Som et supplement til introduktionen af ​​disse nye udhæng afholder byen også en årlig konkurrence på pladsen for at hjælpe med at aktivere torvet og skabe fællesskabsprogrammering til en simpel designløsning. Det andet sted, Svampen som de lokale kalder det (bogstaveligt talt oversættes til "svampen"), ligger lige uden for byens offentlige kunstgalleri og er forbundet til en større revitalisering af det offentlige rum omkring Triangeln-togstationen. Her begyndte byen helt fra bunden og designede en offentlig plads, der er imødekommende for en bred gruppe af brugere, samtidig med at gadeinventar blev designet til at imødekomme skateboardere på en subtil måde. Denne multifunktionalitet er øverst i Svanborg Edéns tankegang, "Hvis vi alligevel skal lave ting, kan vi lige så godt tilføje funktionalitet ved at bruge intelligent design og holdbare materialer. Hvis vi bygger cykelstativer, hvorfor ikke gøre dem velegnede til skateboarding eller leg i almindelighed." Resultatet er en plads, der både ser ud og fungerer som en plads! Men nu bringer skateboarderne, der bruger den, ekstra øjne på gaden og liv til bybilledet. Den designstrategi, der anvendes i København og Malmø, illustrerer et virkelig simpelt koncept: multifunktionalitet. Som de siger i Sverige: "Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk?" Selvom det virker indlysende, gjorde næsten et århundrede med at designe vores bylandskab for at fjerne liv og interaktion alt, hvad det kunne for at placere hver enkelt anvendelse, transportform og aktivitet i deres egne små dedikerede rum. Skateparker passer på en måde ind i denne modernistiske tankegang. Men de seneste tendenser i byplanlægning har begyndt at ændre denne tankegang og invitere til interaktion og liv gennem design i stedet for ingeniørarbejde. Byer som København og Malmø har anerkendt skateboardere som bare endnu en del af den hverdagslige byliv. Her er der til andre der følger efter.

For flere billeder af skateboarding i byen, se vores Flickr-fotosæt her.

.