Den russiske by Almetyevsk går sammen med Mikael Colville-Andersen og hans hold om et visionært byplanlægningsprojekt. En komplet transformation til den mest cykelvenlige by i Rusland.
Længslen efter livlige byer kender ingen grænser. Da byen Almetyevsk i Tatarstan, Rusland, besluttede sig for at kaste sig ud i et af dette århundredes største byplanlægningsprojekter, hyrede de den anerkendte danske byplanlægger Mikael Colville-Andersen og hans team til at tage sig af opgaven.Trods den nuværende geopolitiske situation, internationale sanktioner samt kulturelle, sproglige og tekniske forskelle er byen på 150.000 indbyggere, Almetyevsk, fast besluttet på at omdanne sig selv til den mest cykelvenlige by i Rusland - og på rekordtid.
Vi har fået til opgave at udvikle en omfattende strategi for udviklingen af cykelinfrastruktur i byen samt at vejlede dem gennem projektet. Der er planlagt mere end 200 km med førsteklasses cykelinfrastruktur, inklusive alt det nødvendige udstyr som cykeltrafiklys, for-benet grønt lys til cyklister, omfattende cykelparkering og generel prioritering af cyklister, som man ser det i København.Tatarstan er en uafhængig republik i Den Russiske Føderation med deres egen præsident og en stor grad af politisk autonomi. Russiske kolleger ser misundeligt på republikken, da den virker bedre administreret end selve Rusland.
Der er imponerende politisk vilje i Almetyevsk. Lederen af Almetyevsk's Executive Committee, Ayrat Khayrullin, er den drivende kraft bag byens kommende transformation. En energisk mand i starten af 30'erne, hr. Khayrullin, ved godt, hvad der kræves for at skabe en livlig by.Mikael Colville-Andersen var imponeret efter firmaets første besøg i Almetyevsk. "Vi mødte en passioneret mand, som havde sat sig godt ind i, hvilken infrastruktur der er nødvendig, og de samfundsmæssige fordele ved cykling. Han vidste f.eks. godt, at tovejs-cykelstier ikke hører hjemme blandt biltrafikken, og at énvejs-cykelstier på begge sider af vejen er vejen frem. Det var fantastisk at møde en politiker, der havde lavet så meget research," fortæller han.
Mr. Khayrullin har i sandhed gjort sine ønsker klart. Han ønsker to ting: at hans barn skal kunne cykle sikkert overalt i byen og at der skal være flere cyklister end bilister.Vi besøgte Almetyevsk i september 2015 for at holde indledende møder og drøftelser med byens embedsmænd og ingeniører med henblik på at starte planlægningen af strategien. Adm. direktør Mikael Colville-Andersen (midt, ovenfor) og byplanlægger James Thoem (højre, ovenfor) fik en omfattende cykeltur rundt i byen af hr. Khayrullin (venstre, ovenfor) og hans hold. Hr. Khayrullin arbejder allerede på at forbedre sin by med designet af parker og faciliteter, der ville fungere perfekt i en hvilken som helst by i verden.
"Selvom der ikke er begrænsninger for, hvilken by der kan implementere cykelinfrastruktur med hensyn til vejtyper, har Almetyevsk den største fordel ved, at byen blev grundlagt i 1953, og vejene er mere end brede nok til at rumme et solidt netværk af bedste praksis infrastruktur. Der er ingen små skridt i Almetyevsk - ingen enkelt pilotprojekt på en strækning af vej - et helt netværk vil blive implementeret fra den første dag. Sent i 1940'erne blev der opdaget olie i regionen, og hjørnestenen for Almetyevsk blev lagt midt i oliefelterne, der indeholder 7% af Ruslands oliereserver. For en person som Mikael, der blev født i Fort McMurray og voksede op i Calgary, var det at køre til Almetyevsk fra Kazan som at vende tilbage til barndommens rødder. Det er stort set Albertastan, som han siger. Ironien ved at designe Ruslands mest cykelvenlige by midt i olieindustrien går ikke tabt for nogen. Derudover finansierer det nationale olieselskab i republikken Tatarstan hele projektet."Da jeg prægede ordet 'copenhagenize' i 2007, havde jeg aldrig forestillet mig, at vi ville arbejde på det med en hel by fra bunden", siger Mikael Colville-Andersen. "Dette er cykelurbaniseringens version af Niemeyers Brasília eller Griffins Canberra. Bortset fra at det faktisk vil være en positiv byudvikling. Vi håber, at vi får Le Corbusier til at rulle et par gange i sin grav, når vi er færdige", tilføjer han.