Det er ingen hemmelighed, at jeg bruger en del af min tid på at tale om, hvordan man fremmer cykling positivt, og deri ligger selvfølgelig også diskussionen om cykelhjelme. Dem af jer, der har læst denne blog i et stykke tid, er velbevandrede i mine meninger. Og det er tider som disse, jeg med glæde linker til det første TED-talk, jeg har holdt.

Et af punkterne i diskussionen er risikokompensation. Ideen om, at hvis vi har denne opfattelse af beskyttelse, bliver vi mindre risikovillige og presser os selv lidt hårdere. Det er en svær nød at knække. Jeg har haft diskussioner med intelligente venner, hvor jeg har påpeget, hvordan de fleste hovedskader sker inde i biler - selv med airbags og sikkerhedsseler. Jeg forklarer, hvordan en undersøgelse foretaget af den australske regering foreslog, at bilister skulle tvinges til at bære hovedbeskyttelse, og jeg finder gladeligt billeder af bilistsen hjelm, udviklet af University of Adelaide og Monash University, frem på min smartphone for at vise dem. Ofte er de mennesker, jeg taler med, interesserede og nysgerrige, hvilket fører til en interessant diskussion. Der er dog dem, der lader fornuften være ved døren og blærer sig med deres airbags i deres fancy nye bil og sætter al deres tro på disse som menneskets overlevelse som Homo sapiens.

Vedrørende risikokompensation og cykling siges det, at hvis cyklister tager en hjelm på, vil de få en falsk følelse af sikkerhed, og resultatet vil være, at de cykler lidt hurtigere og måske lidt mere vildt. De cykler ud over deres evner, uden egentlig at opdage det. Det er emnet for omfattende forskning udført af folk med større ekspertise end mig, men jeg finder det fascinerende. Sidste år, i 2012, besluttede jeg at påbegynde et lille eksperiment af egen fabrikation. Lidt dokumentation og forskning.. Antallet af mennesker, der bærer hjelme i København, er steget, ikke mindst siden 2008, hvor Dansk Vej- og Trafiksikkerhedsråd - nationens største uofficielle billobbyorganisation - besluttede at gå all in med en følelsesladet propaganda-kampagne rettet mod en intetanende befolkning - i et af verdens sikreste lande for cykling. De har tydeligvis ikke læst Frank Furedis bog "Culture of Fear". Hvad vi ser, er masser af mennesker, der har cyklet i de danske byer hele deres liv, og nu bærer hjelme. Størstedelen af dem er de samme borgercyklister som altid, de bærer bare plastikhjelme. Ifølge vores forskning hos Copenhagenize Design Company bærer 17% hjelm.

Jeg var nysgerrig efter at se, om jeg kunne registrere en forskel i adfærd mellem dem, der bærer hjelme, og dem, der ikke gør det, på mine daglige cykelture rundt i byen. Jeg har brugt de sidste 18 måneder på at tælle stille og tålmodigt. Hvis du ved noget om mig, ved du, at jeg ikke er en rock 'n' roll-hastighedsfreak på min cykel i København. Jeg cykler åbenbart en smule hurtigere end gennemsnittet. Jeg kan se gennem' turene, som jeg har registreret gennem Endomondo-appen (cykling som transport er en mulighed, derfor bruger jeg den), at min gennemsnitshastighed er lidt over 20 km/t. Gennemsnitshastigheden for cyklister i København er 16 km/t. Jeg har lagt mærke til i årevis, at jeg overhaler andre cyklister meget mere ofte, end jeg bliver overhalet.

Jeg lagde også mærke til, at siden flere og flere mennesker begyndte at bære hjelme i København, er det primært dem, der overhalede mig. Faktisk er det flertallet. Jeg besluttede at dokumentere antallet ved at foretage nogle private undersøgelser. Tælle, hvor mange mennesker der bærer plastikhjelme blandt dem, der overhaler mig på cykelstierne i byen. Lad det være sagt, at jeg ikke har cyklet dusinvis og dusinvis af kilometer hver eneste dag og trykket en lille tæller. Jeg begyndte lige med at tælle, hvor mange mennesker der overhalede mig, og hvor mange mennesker der brugte hjelme, og jeg skrev resultaterne ned, hver gang jeg kom hjem. Art og omfang af mine ture rundt i byen varierer meget, så nogle dage blev kun et par cyklister talt, og andre dage var der mange flere. Hvis jeg cyklede ned ad en af de mange travle cykelruter i myldretiden hver eneste dag, ville det nok ikke have taget så lang tid. Data ville dog have været anderledes.
Copenhagenize Design Company bemærkede i vores studie om en urban krydsning, at der er flere cyklister, der bruger hjelme i myldretiden end resten af dagen. Især morgentrafikken har en anden rytme og intensitet end cykling gennem byen på andre tidspunkter, og selv eftermiddagsmyldretiden. Som et resultat var der en bred vifte af cyklister involveret i min private dataindsamlingsekspedition. På ture, hvor jeg cyklede hurtigere - for sent til noget - eller langsommere - cyklede med mine børn eller talte med en ven - tællede jeg ikke. Jeg tællede kun, når jeg kørte med min gennemsnitshastighed, af hensyn til konsistens. Jeg besluttede at sætte en grænse fra begyndelsen. Et stort tal, der ville give mig nogle troværdige og pålidelige data. Jeg tænkte på 1000, men besluttede så at gå op til 3000. Jeg havde ikke travlt. Endelig rundede jeg forrige uge de 3000 cyklister, der overhalede mig, så det er på tide at dele resultaterne. Hvis jeg gennemsnitligt fordeler de 3000 cyklister, der har overhalet mig siden juni 2012, svarer det til 5,48 hver dag.

I bund og grund var 12,5% ikke iført hjelm, og 87,5% bar hjelm. Du kan selv beslutte, hvad du vil gøre med resultaterne af denne undersøgelse. Det indikerer dog, at der er en tydelig forskel i adfærd mellem cyklister i København, der bruger hjelm, og dem der ikke gør det. Derudover tager man i betragtning, at en cykelhjelm kun er designet til at beskytte dit hoved ved hastigheder på 20 km/t eller derunder, cyklede disse cyklister med hastigheder, der overskred det. Det er de hårde tal. Jeg kan tilføje en generel idé om mine andre observationer i det sidste halvandet år. For eksempel var det primært mænd, der overhalede mig - men ikke så mange som jeg havde forventet, da jeg begyndte. Jeg optalte ikke de præcise tal, men mit kvalificerede gæt er, at 70% var mænd. Jeg bor på en hovedgade, der fører ind og ud af byen, og jeg har bemærket, at de fleste kvinder, der overhalede mig, gjorde det sent på eftermiddagen, når de var på vej hjem fra arbejde. Stilen på cyklerne indikerede også, at de var pendlere og skulle lidt længere end flertallet i byen. Så ja, de ville sandsynligvis cykle lidt hurtigere end gennemsnittet. Jeg har selv bemærket, at jeg har gjort det samme, når jeg cyklede hjem fra forskellige job på lignende ruter i fortiden. Fair nok. Det er stadig interessant, at det var i denne periode, at flest kvinder overhalede mig. Som næsten alle andre cyklister i København vil fortælle dig, betyder det at køre med høj hastighed ingen ting i tætbefolkede områder. Som regel ender man ved siden af dem ved et rødt lys 200 m længere fremme. Alt det aggressive klokkeklingeri for ingenting. Hele denne undersøgelse var for min egen personlige oplysning. De data, jeg indsamlede, kan måske være interessante for andre. Det er godt, hvis det er tilfældet. Jeg bemærkede bare et mønster, og jeg ville dokumentere det. Også fordi ingen har gjort det før, og med tanke på at hjelme er en ny ting i København, er dette en interessant og unik placering at dokumentere denne adfærd.

Det har været en interessant og fascinerende opgave, men for at være ærlig er jeg ret tilfreds med, at den er overstået, og at jeg igen kan cykle glad gennem min by uden at skulle tælle mentalt flere gange om dagen.