Del 2: Værnedamsvej værktøjet anvendt på et asymmetrisk kryds (Værnedamsvej, Gammel Kongevej, Svanholmsvej)

Her får vi fokus på en stor afvigelse i gadeforløbet i København. Et kryds, hvor cyklister - og i princippet alle andre - ikke har en normal måde at krydse krydset på. Faktisk er krydset Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé komplekst og ikke fuldstændigt reguleret af trafiklys. Generelt er det en smule mærkeligt.

Hvad der bidrager til forvirringen er det faktum, at bygrænsen mellem København og Frederiksberg zigzagger på bizarr vis gennem området. Det er også værd at bemærke, at AL den cykelinfrastruktur, der er på plads, er på Københavns side af krydset. Frederiksberg har ikke gjort meget overhovedet, udover at virke som om de prioriterer biler.

Her er resultaterne af vores observationer foretaget i oktober 2013 i morgentrafikken.

Sydligt kryds - Udgående Værnedamsvej

De cyklende, der forlader Værnedamsvej, fulgte utrolige 11 forskellige Desire Lines. Sammenlignet med det mindre komplekse kryds i den anden ende af gaden er antallet af registrerede trajektorier større (11 vs. 7). Lad os finde ud af, hvad cyklisterne gør, når de skal følge deres egen instinkt og urbane desire lines.

De 183 observerede cyklister kørte i fire forskellige retninger:

• svingede til venstre på Vesterbrogade (41%)
• svingede til højre på Vesterbrogade (17%)
• kørte lige over til Oehlenschlægersgade (36%)
• svingede til højre på Frederiksberg Alle (7%) - denne sidste Desire Line kræver ingen kommentar, da den er den enkleste.

Svinge til venstre på Vesterbrogade

Du kan se kompleksiteten i krydset på kortet. Der er ingen klare, lige linjer på plads. Flertallet af de cyklende, der forlader Værnedamsvej, svinger til venstre på Vesterbrogade (41%) - på vej mod byens centrum. De kan dog ikke nå trafiklyset uden at bruge fodgængerovergangen eller cykle mod trafikken. Derfor cykler eller går 80% af disse cyklister på fortovet for at nå fodgængerovergangen længere nede af Vesterbrogade. De forsøger faktisk at følge den korteste rute og bevæge sig normalt i retning mod det sted, de vil hen uden at lave en omvej. Klassisk Desire Line-adfærd.

I den første Desire Lines-rapport - koreografien for et bykryds - oprettede vi 3 kategorier af cyklister: konformisterne, momentumisterne og de uforsigtige. Igen bemærkede vi kun få "uforsigtige", der tager en direkte bue gennem krydset (Linje E).

Svinge til højre på Vesterbrogade

I bund og grund er der ingen lovlig og sikker måde at svinge til højre på Vesterbrogade på cykel. Alle tre Desire Lines, der bruges af cyklisterne, bryder færdselsreglerne. Kun de cyklister, der stiger af deres cykel og går over på det totrins-kryds, handler lovligt. 53% af cyklisterne når fortovet og derefter cykelstien på Vesterbrogade. De venter ved trafiklyset og fortsætter derefter ligeud. Det er ikke en dårlig måde at gøre det på, men det er bestemt ikke cykelvenligt, og det tvinger dem også til at bruge fodgængerplads, som er begrænset her. Især om eftermiddagen i dette tæt befolkede område, når cykelparkering og en pølsevogn tager endnu mere plads. 29% bruger fodgængerovergangen, helt eller delvist. Nogle af dem stiger af cyklen, men flertallet cykler. 18% vælger de kortere, men også mindre sikre ruter og cykler imod biltrafikken. Vi bemærkede, at når cyklister følte sig ubehagelige, steg de meget ofte af cyklen og opførte sig som fodgængere. I det mindste bliver brugen af fodgængerinfrastruktur til en løsning for dem. Men det er langt fra den optimale løsning for alle. Når cyklisterne fortsætter ligeud ad Oehlenschlægersgade, har de samme problem som dem, der drejer til venstre eller højre på Vesterbrogade: hvordan i alverden kommer man til trafiklyset? I denne situation cykler næsten halvdelen af dem gennem bilbanen. Disse kort viser tydeligt, at krydset ikke er designet til cyklister, der forlader Værnedamsvej, på trods af at det er en ret vigtig A til B-rute samt en attraktiv destination. For cyklister, der bevæger sig ind i Værnedamsvej, er situationen tydeligt anderledes, da der er designet specifik cykelinfrastruktur til dem. Vi bemærkede, at antallet af ønskelinjer er færre (11 mod 8). Frem for alt bemærkede vi, at når cykelinfrastrukturen er godt tænkt ud, opstår der en klar, primær trajekt. En eller to mindre linjer følges af nogle få cyklister. Det kan være cyklister, der bruger fodgængerovergangen for at undgå at vente på det røde lys, eller et lille antal "Recklists". Derudover tillader disse tal os at fastslå, at om morgenen bevæger cyklister sig i én tydelig, hovedretning: 30% af cyklisterne bevæger sig ud af Værnedamsvej på dette kryds, og 70% kommer ind på gaden. Gaden er en vigtig øst-vest rute for cyklister.

Bliv skarp... i næste del vil vi præsentere vores Copenhagenize Fixes baseret på disse observationer.

.