Jeg udforsker i min seneste TEDx Talk hvordan paradigmet er skiftet. Hvordan vores opfattelse af gader ændrede sig fra at være accepteret som et menneskelig, demokratisk rum i 7000 år til at blive opfattet som ene og eksklusiv domæne for biler. Det er klart, at folk generelt har svært ved at se anderledes. Du kan præsentere dem for masser af statistik og beviser for, at biler har en destruktiv indflydelse på vores samfund og at der er for mange af dem i vores byer, men du hører stadig de samme forestillinger fra sidste århundrede om, at tingene ikke kan ændres og at ingenting bør ændres. Det er helt utroligt, hvordan folk elegant undgår statistik som 35.000 dødsfald om året på vejene alene i Amerika - og 6 millioner årligt skader - og stadig er blinde overfor den åbenlyse fare, som borgerne udsættes for. "Dude... Jeg vil stadig køre i min bil". I kulturer, der ikke har haft valget om transport (Hej, Amerika!) i et par generationer, er sådanne opfattelser sommetider stærkere.

Jeg har en bunke bøger fra min egen barndom. Blandt dem er der en række bøger af Richard Scarry. Scarrys indflydelse på børnebøger var - og er stadig - enorm. Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg ser hans karakteristiske tegninger, og mange af hans bøger handlede om byer.

Jeg er ikke her for at afsløre Scarry som et redskab for bilindustrien... :-) men jeg har bemærket et tema i mange af hans bøger, når jeg har læst dem for mine børn i de seneste par år. Se på illustrationerne øverst. Skøre bilister der forårsager mange ulykker. Helt uskyldigt. Bilulykker portrætteret som uskyldige, ups-begivenheder, som er almindelige i byer. Ingen kommer til skade. Det er bare fjollet. De fleste af illustrationerne ovenfor er fra en bog fra 1973. Det er helt i orden at bruge kikkerter og forstørrelsesglas mens man kører. Det er ingen grund til alarm at køre ind i havnen. Kør ind i en picnic og du er bare en "umulig bilist". Skab kaos på de mange gader i en lille by, og det er bare ok. Der er et par eksempler med cykler. Cykle mens man kigger i kikkerten og undlader at ringe med klokken når man drejer på fortovet. Men generelt er det biler som Scarry tegner mest. Jeg spekulerer dog på, hvilken effekt det har på samfundet, når bøger som Scarrys i et par generationer har portrætteret bilulykker som komiske, skøre ting. En normal del af livet. Ingen kommer til skade, fjollede kanin.

En kultur, der ser et fordrejet billede af sig selv i kunst og litteratur, ender med at trække masser af løgn foran øjnene. Hvis man gør det, kan man ikke se Tyren i samfundets Kina-butik.