Det Nye København - en samling af fortællinger om byplanlægning fra en moderne progressiv by, der blev til et 1950'ernes gammeldags byteater - var et gennemgående tema sidste år. Desværre gav vores beslutningstagere og lov håndhævere os masser af grund til det. Vi starter 2013 på en mere positiv note... og her er historien om en kortvarig oplevelse, jeg havde med New York Police Department sidste sommer. Det er sent på aftenen. Jens og jeg cykler hjem efter en Broadway-forestilling (Rock of Ages, uventet god). Vi svæver på en sky efter forestillingen, drinksene og en kølig let brise, der matcher vores humør, strømmer gennem luften. Vi har forladt Manhattan og kører os vej gennem Brooklyn. Der er ingen cykelstier, men trafikken er sparsom. Vi når et rødt lys og stopper. Tre betjente læner sig op ad hjørnebutikken blot få meter fra os. Vi nikker. De nikker tilbage. En af dem siger noget til os, som ingen af os hører. Vi smiler ubehageligt og nikker til dem igen, og kører begge igennem en mental tjekliste: Cykellys? Tjek. Kan de se, at vi har fået noget at drikke? Måske forhåbentligt ikke. Er det virkelig en lovovertrædelse, man kan få en bøde for? Det betyder ikke noget, vi vil spille turist og sige, vi er fra Europa. Så siger en anden betjent med en vittighed: "For sanden, I er på cykler, der er ingen måde, vi kan fange jer på." Tredje betjent tilføjer: "Nej, seriøst, I kan bare køre videre. Vi giver jer ikke en bøde." Uvidende (idiotisk nok i retrospekt) om, hvad de talte om, sidder Jens og jeg tålmodigt ved lyset og beder stille om, at det bliver grønt, så vi kan undslippe denne akavede og forvirrende situation. Et par timer senere går det op for mig. Duh. De ville have os til at køre over for rødt. En gratis tilladelse til at køre over for rødt. Min gode ven, hvor en dejlig erkendelse. Logik og situationsbevidsthed. En venlig menneskelig interaktion.

Med cykelkulturer der opstår overalt i verden, ser det ud til, at forståelseskløften mellem bilister og cyklister, politifolk og cyklister, kun vokser. Derfor lever den ene samtale, over den ene røde lys, stadig i mit sind - et tegn på håb om, at cykler vil vinde respekt som bytransportmiddel, og at selv håndhæverne af Det Nye København måske vil komme til fornuft i år.